Tænker du nogensinde på, hvad det egentlig vil sige ”at have det godt”?
Hvis du kan sige ja til følgende:
1. Jeg lever med tag over hovedet
2. Jeg er sikker på, jeg skal have aftensmad i dag.
3. Jeg føler mig elsket og har tillid til dem, jeg siger hej til, når jeg kommer hjem fra skole.
Min grundopfattelse er, at så har man det godt. På den anden side, kan man sige at have det godt med sig selv er noget andet. Min opfattelse er, at det må være det mindste problem i det forbrugersamfund, vi lever i. Ikke fordi det er et overflødigt problem. Men til at starte med er det til tider godt at lige blive mindet om, at der faktisk findes en verden udenfor Bagsværd, og udenfor Danmark.
Heads up gymnasieelever! Der findes faktisk steder i verden, hvor børn dør af sult, og hvor unge i vores aldersgruppe ikke kan læse.
Tænk hvis du i en alder af ca.18 år fik at vide at fra nu af var det slut med at gå i byen, fordi de penge du ville bruge på det, i stedet skal bruges på mad til dine søskende. Det var slut med at have venner på besøg, fordi når du kom hjem fra skole, skulle du gå 6 km for at hente vand og 6 km hjem igen.
Eller tænk, hvis din Iphone gik i stykker, og det så bare var slut med at have en mobil? Fordi de penge, der skulle ha’ betalt den, svarer sig ikke en gang til at betale din skolegang!
At gå i skole ville nemlig også være udelukket. Det ville nogen se som et problem, fordi så ville man kede sig, men kan man så ikke bare spille computer hele dagen? Nej, for hvem siger der er internet, der hvor du bor eller at der overhovedet findes en computer i din landsby? Ja livet ville være ”nedern”, men hvad hvis man ikke kendte til andet? Fortjener den del af verden, så ikke at få lov til at have det ligeså godt som os?
De mest hjerteskærende øjeblikke for mig, har været de gange hvor jeg er kørt igennem dele af Afrika. Vi sidder med vinduerne åbne, selvom støvet flyver igennem ruderne, og de eneste lyde vi kan høre er bilens motor, og små piger og drenge råber efter os ”Hello, how are you?”. Når vi så kører videre, ser jeg piger og drenge fra 7 års alderen komme gående med flere kilo brænde på ryggen hjemad, og hvem ved hvor langt de går? Måske 5 km.
I disse øjeblikke, minder jeg mig selv om, at jeg giver økonomisk støtte til min sponsordreng i Somaliland, og at jeg havde 20 kilo tøj med i kufferten, der er foræret væk til folk der har mere brug for det end mig. For det er der.
Denne blog skal ikke gøre mig hellig, fordi jeg kan også godt bruge penge på f.eks. dyre støvler. Men jeg vil bare kort minde mine læsere om, at vi nærmer os et tidspunkt, hvor store dele af verden har glæde af at være sammen og dele gaver – julen. Lad os minde os selv om, at når vi køber julegaver, findes der nogle mennesker, der har det svært, og pengene måske er bedre givet ud andetsteds. For to år siden gav jeg et sponsorbarn i gave til et familiemedlem og donerer 200 kr. til ham hver måned, fordi jeg ved, at selvom man lever i et krigshærget område, vil man stadig gerne fejre jul.
Tanker fra Anna...