Historie

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende.

Stk. 2: Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Stk. 3: Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres egen lyst til at videregive og skabe historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Centrale kundskabs- og færdighedsområder


Der undervises i historie på 3.-9. klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

• Historie i fortid og nutid
• Tid og rum
• Fortolkning og formidling I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed gennem skoleforløbet både i faget historie, og når historie indgår i tværgående emner og problemstillinger.

Kundskaber og færdigheder, som eleverne erhverver sig i faget historie, er en del af det historiefaglige fundament, som samfundsfag bygger videre på. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at:

• Forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie
• Udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker
• Skabe sig overblik over og fordybe sig i arbejdet med menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne
• Styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer.

Læseplan for 3. – 6. klasse I løbet af 3. – 6. klasse arbejdes med følgende obligatoriske emner: Fra Danmarks historie behandles følgende: Jægertiden, bondestenalderen, bronzealderen, jernalderen, vikingetiden, middelalderen, Christian d. 4. og Københavns udvikling. Følgende kanonpunkter bliver tilgodeset: Ertebøllekulturen, Solvognen, Jellingestenen, Absalon, Kalmarunionen, Christian d. 4., Den westfalske fred. Fra verdenshistorien behandles : Ægypten i oldtiden, Grækenland i oldtiden og Romerriget. Følgende kanonpunkter bliver tilgodeset: Tutankhamon, kejser Augustus. Derudover kan der arbejdes med forskellige temaer, som den enkelte lærer fastlægger i samarbejde med klassen og eventuelt andre af klassens lærere. Som eksempler kan nævnes : Hvad er historie, Grønland, Tro og overtro, Livet på landet.

Læseplan for 7.-9. klasse I 7. klasse arbejdes med følgende epoker og emner: Danmarkshistorien fra 1500 -1750: Reformationen, vejen til enevælden, svenskekrigene. Et tværfagligt emne, der er velegnet til dette klassetrin: i samarbejde med dansk kan man arbejde emnet ”dagliglivet under besættelsen”. Herudover skal man arbejde med opdagelsesrejsende og koloniseringen af verden, herunder trekantshandlen.

Følgende kanonpunkter bliver tilgodeset i 7. klasse: Columbus, Reformationen, Statskuppet 1660, Ophævelsen af slavehandelen.

8. og 9. klasse
På disse klassetrin planlægges undervisningen på en sådan måde, at nedenfor nævnte epoker og emner gennemgås. Grundbøgerne i undervisningen er Gyldendals ”Da Danmark blev mindre og verden større” (primært i 8. klasse) samt ”Vejen mod Europa” (primært i 9. klasse).

8. klasse Danmarkshistorien fra 1750 – 1918: Landboreformerne, den oplyste enevælde, Danmark og Napoleonskrigene, Slesvigskrigene, Fra enevælde til demokrati Derudover bør der undervises i den Amerikanske frihedskrig, den franske revolution samt i 1. verdenskrig.
Følgende kanonpunkter bliver tilgodeset i 8. klasse: Stavnsbåndets ophævelse, Stormen på Bastillen, Københavns Bombardement, Grundloven 1849, Slaget ved Dybbøl, Genforeningen.

9. klasse Danmarkshistorien fra 1920 og frem til energikrisen, jf. læseplanen for samfundsfag. Derudover punktnedslag i verdenshistorien, som må anses som væsentlige for elevernes historie- og samtidsforståelse: Den russiske revolution, fascismens og nazismens opståen, 1930’ernes Tyskland, 2. verdenskrig, den kolde krig, ungdomsoprøret, murens fald og kommunismens sammenbrud samt 11. september 2001. Følgende kanonpunkter bliver tilgodeset i 9. klasse: Kanslergadeforliget, 29. august 1943, FN´s erklæring om menneskerettigheder, Murens fald, 11. september 2001. De resterende kanonpunkter tilgodeses i samfundsfag.