Har du talent for sport, og vil du gerne have tid til at udvikle det, samtidig med at studierne passes? Download brochuren 'Tid Til Talent', hvor du kan læse om de mange muligheder, BK tilbyder unge talentfulde eliteidrætsudøvere.
For information om de sportsklubber, vi samarbejder med om din talentudvikling, se menu foroven.
 

Talent & Sport

Sport- og talentlinjen på Bagsværd Kostskole & Gymnasium er for dig, der både vil have tid til at passe grammatik og sportsteknik. Igennem et tæt samarbejde mellem skole, klub og hjem sikres BK's sportstalenter en sammenhængende og veltilrettelagt hverdag fri for stress og tidspres i forbindelse med træning og lektielæsning. Der skal være plads til både sport, studier og venner.

Vi samarbejder med Sports College Gladsaxe, FC. Nordsjælland og Gladsaxe karateklub om din talentudvikling og kan i den forbindelse tilbyde:

  • Mulighed for morgentræning hver tirsdag og torsdag med efterfølgende undervisning fra kl. 10.45.
  • En fasttilknyttet talentkoordinator, der hjælper og rådgiver dig igennem hele dit uddannelsesforløb.
  • Lektiecafé flere gange om ugen.
  • Virtuel undervisning i forbindelse med fravær på kampdage og ved sammenfald mellem undervisning og turnerings-  og træningsarrangementer.
  • Fleksibilitet ved aflevering af skriftlige opgaver.
  • Eftermiddagssnack før træning.

    BK's målsætning er med andre ord at være med til at fremme det talentudviklingsarbejde af unge, som finder sted i Danmark!

    Læs mere om priser m.m. i
    'Tid Til Talent' 


    For yderligere information kontakt Bagsværd Kostskole & Gymnasium på tlf.: + 45 44 98 00 65 eller send en mail på: 
    www.bagkost.dk

 

  

 

 
 

AKTUELT

Hjertelig tillykke til Sverri Sandberg Nielsen, der lørdag den 1. oktober vandt Danmarksmesterskabet for juniorer i roning. Sverri stillede op for...