Limousinerne cruisede langsomt frem mod skolen, og den røde løber var rullet ud, da årets største gymnasiefest løb af stablen på BK lørdag den 21. januar. Ud af bilerne sprang stilfulde fyre og piger i smoking og smukke kjoler. Forude ventede en festlig aften der blandt andet bød på fællesspisning for alle elever og lærere, den obligatoriske dans, lancier, kåring af diverse elever heriblandt ballets konge og dronning - og natuligvis senere på aftenen endnu mere dans og fest. I år stod radio BK igen klar til at levere de helt rigtige mix af festmusik til lejligheden, og der var sørget for godt med spotlights på den røde løber, hvor 3.g´erne slentrede parvis op ad løberen. Et sand væld af flotte kjoler, opsat hår, den perfekte make-up og smokings, så alle gæsterne kunne umuligt undgå at komme i feststemning efter et kig ind i gallagemakkerne. En fantastisk aften i perfekte rammer.
På gensyn til galla i 2013!
Se billeder fra galla 2012 på Bagsværd Kostskole & Gymnasium

