Julemiddag 2010 på kostskolen. Se billeder fra aftenen her

 

Det var på mætte maver, at BK's kostelever gik til ro torsdag den 16. december. For det var den aften at BK's kostafdeling, Haraldsgave, afholdte årets julemiddag for sine kostelever. Atter engang emmede det således af julehygge på Haraldsgave, ikke mindst i kraft af kostskolens to kokke, Per og Robin, der serverede en lækker traditionel julemiddag bestående af flæskesteg, brun sovs og kartofler samt ris ala mande til dessert. Rundt om bordene kæmpede skolens elever, ansatte og gæster om at få fingrene - eller nærmere tænderne i den mandel, der var puttet i hver af bordenes skåle - og den dertilhørende gave, der, hvis man altså ikke i forvejen var blevet mæt af alle lækkerierne, bestod af håndlavet chokolade til de heldige vindere. 
Ind imellem den dejlige mad bød aftenen på både sange og taler, heriblandt årets juletale af kostinspektør, Søren Børgesen, der i år leverede en underholdende julefabel om det forgangne år på kostskolen - med alle dets glæder og mere eftertænksomme stunder. I år var også kostskolens nye sangkor på banen. Det blev til to julenumre, som koret sang imellem hovedret og dessert for kostskolens øvrige gæster og elever. En dejlig aften, der traditionen tro blev rundet af med en rask omgang julebingo for kosteleverne. Tak til både Søren Børgesen, kosteleverne og Haraldsgaves to kokke for dels en flot og rørende juletale og korets skønne sange og indsats, dels for endnu en dejlig middag.
Med julemiddagen på HAGA er det for alvor blevet jul!

Se billeder fra julemiddage på Bagsværd Kostskole & Gymnasium