Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund.
Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter.
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger.
(jf. Fælles mål – faghæfte 5 – samfundsfag)

Læseplanen er inddelt i de følgende tre centrale kundskabs- og færdighedsområder:
• Politik
• Sociologi
• Økonomi

De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder er udvalgt, fordi de skaber et godt overblik over fagets indhold. Desuden beskriver de faget bedre end formuleringerne ”Menneske og stat”, ”Menneske og natur”, ”Menneske og samfund” og ”Menneske og kultur”.

Inden for politik skal eleverne kunne redegøre for centrale træk i Grundloven og dens betydning for udviklingen af demokratiet i Danmark. Endvidere skal eleverne kunne redegøre for de politiske partier og deres holdninger samt have kendskab til græsrodsbevægelser og interesseorganisationer og deres arbejde og funktioner. Eleverne skal desuden kende til det danske retsvæsen. Eleverne skal have kendskab til statens rolle for lokalsamfundet – herunder viden om regioner og kommuner. Eleverne skal kende til de internationale organisationer og kunne forholde sig til Danmarks rolle i disse.

Inden for sociologi skal eleverne kunne diskutere menneskets sociale relationer. Eleverne skal kunne forklare baggrunden for nationalisme og kende til racisme og menneskerettigheder. Eleverne skal kunne sammenligne det at være ung i Danmark med det at være ung i resten af verden. Eleverne skal kunne redegøre for mediers rolle samt informationsteknologiens betydning.

Inden for økonomi skal eleverne have kendskab til den danske velfærdsstat – herunder kunne redegøre for sammenhængen mellem indkomst, skat og forbrug. Eleverne skal kende til Danmarks økonomiske udvikling set i forhold til den økonomiske udvikling i resten af verden. Eleverne skal kende til begrebet globalisering. Eleverne skal kende til strukturen på arbejdsmarkedet. Eleverne skal kunne diskutere den økonomiske væksts betydning for miljøet.

Der undervises i samfundsfag på 7.- 9. klassetrin. Samfundsfag og historie er skemalagt som tre lektioner på hvert klassetrin, men periodelæses som selvstændige fag. Timetildelingen for fagene i løbet af de tre år er, at der skal undervises i historie i 5 timer og i samfundsfag i 4 timer. Udgangspunktet er, at der på 7. og 8. klassetrin i en ugentlig lektion undervises i samfundsfag og i to ugentlige lektioner undervises i historie. På 9. klassetrin undervises der i en ugentlig lektion i historie og i to ugentlige lektioner i samfundsfag. Dette er dog et udgangspunkt, og det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge undervisningen således, at begge fag tilgodeses i overensstemmelse med timefordelingen.

På følgende side redegøres der for hvilke emner, temaer og begreber, der bør arbejdes med i samfundsfag på 7.-9. klassetrin.

Politik
• Folketinget og de politiske partier
• Grundloven
• Demokrati og parlamentarisme
• Magtens tredeling
• Græsrodsbevægelser og interesseorganisationer
• EU, FN, NATO (Danmarks rolle)
• Lokalsamfundet (regioner og kommuner)
• Det danske retsvæsen

Sociologi
• Sociale relationer (identitet, normer, værdier, grupper, levevilkår, livsformer i
forskellige kulturer, kulturkonfrontationer) og deres indbyrdes sammenhæng
• Medier og informationsteknologi som en del af unges hverdag
• Sammenlign det at være ung i Danmark med det at være ung i resten af
verden
• Racisme og menneskerettigheder
• Børnerettigheder
• Kriminalitet
• Nationalitet (hvad vil det sige at være dansk?)

Økonomi
• Den danske velfærdsstat (det offentliges rolle herunder fx børnepasning,
skole, arbejdsløshed, kontanthjælp, sygehus, hjemmehjælp, veje etc.)
• Fra landbrugssamfund til videnssamfund
• Danmarks økonomiske udvikling og globalisering
• Den økonomiske væksts betydning for miljøet
• Arbejdsmarkedet

Det er hensigtsmæssigt, at eleverne arbejder med flg. emner på 7. klassetrin:
• Kriminalitet
• Børnerettigheder
• Grundloven

Eleverne skal undervises i alle øvrige punkter i læseplanen i løbet af 7. og 8. klasse.