![]() |
|
På Bagsværd gymnasium har vi flere tilbagevendende begivenheder, hvor elever og lærere mødes til en række forskellige aktiviteter, hygger sig og har en sjov dag/aften. Nogle af disse er:
OL-dag
Introugen slutter af med en OL-dag i Aldershvileparken. Her dyster alle gymnasiets elever og lærere i forskellige discipliner- udtænkt af eleverne. Dagen afsluttes med middag for 1.g. eleverne og deres lærere og med gymnasiefest for hele gymnasiet. AB-dag
En torsdag i november mødes alle klasser i AB´s hal og kæmper mod hinanden i alle mulige traditionelle og utraditionelle sportsgrene. Det er en festlig dag, hvor rigtig mange møder udklædt. Dagen slutter med en cafeaften, hvor både vinderholdet og det bedst udklædte hold præmieres. Projekt 24-timer
I løbet af vinteren afholder vi P24, som er et døgn på gymnasiet, hvor eleverne underviser hinanden i de forskellige fritidsaktiviteter, de selv dyrker og er gode til. Der er fokus på at få grinet og hygget, mens man bliver undervist i fx den franske gadesport parkour, akrobatik, tango eller bare bager kager efter alle kunstens regler. Om aftenen viser vi hinanden, hvad vi har lært og bliver på skolen og overnatter. Super Bowl
Sidste søndag i januar afholdes den årlige afslutning på den professionelle amerikanske fodboldliga, NFL. På Bagsværd Gymnasium har vi gjort det til en tradition, at de elever og lærere, der har lyst, overnatter på skolen, hvor vi spiser pizza og hygger, imens vi hepper på vores favoritter. Og meget, meget mere...
|

