icon-menu
Menu
icon-user.png
Overskrift:

BK fejrer FN

Billede:
FN Dag 2019
Dato:
28-11-2019
Kort tekst:
Den 25. november 2019 havde alle 1.g’erne og grundskolens globalklasser FN-dag i gymnasieafdelingen.
Tekst:

Af Ellen Roed og Josefine Borup, 1.Global


Den internationale FN-dag ligger den 24. oktober. Men BK fejrede dagen d. 25. november. Lidt over en måned senere. Men dette skal ikke stoppe BK fra at fejre FN med stil!


“Formålet med denne dag var dels at sætte eleverne i gang med en spændende opgave, men også at få dem til ikke at tage den hverdag, de tager for givet, fortæller gymnasielærer Anders Vestergaard, der var en af arrangørerne bag FN-dagen på BK. "Jeg mener, at eleverne har godt af at tænke over, at de er heldige med det sted, de lever. For i nogle lande skal man være bange for krig og død, hvilket man ikke skal her i Danmark,” uddyber Anders Vestergaard, da han blev spurgt om, hvorfor BK gennem flere år har valgt at fejre FN-dagen.


Foredrag og tur med Læger Uden Grænser

Dagen startede med et oplæg af historielæreren Emil Seidenfaden omkring FN’s historie og forskellige organisationer i verden. Dette var en introduktion til, hvad denne dag havde at byde på. Eleverne fik indblik i, hvordan organisationer kan arbejde sammen, og hvorfor de er så vigtige. Eleverne blev også sat ind i dagens vigtigste tema: Flygtninge.


Senere på dagen fik Tahir Mirza, en tidligere BK elev, en varm velkomst, da han skulle lave et foredrag om Læger Uden Grænser. Tahir har nemlig selv arbejdet for organisationen i godt to år.


Den første del af foredraget handlede om de 6 måneder, Tahir tilbragte i Serbien som tolk. Eleverne fik vist nogle forfærdelige billeder af flygtninges levevilkår, og af skader som de havde fået. Han fortalte, hvordan flygtninge kun fik mad en gang om dagen, og hvor svært det var for dem at flygte videre ind i EU.


I anden del af foredraget fortalte han om Nauru, og den tid han tilbragte der. Nauru er en ø, hvor flygtninge, der prøver at komme til Australien, bliver sendt hen. Her kom han ind på både de dårlige levevilkår for nauruanerne, og for dem, der bor i den flygtningelejr, som var på øen. Han fortalte blandt andet om, hvordan flere af dem forsøgte sig med selvmord ved blandt andet at sluge barberblade eller at sætte ild til sig selv..


"Det har været en god dag"

Til sidst fik eleverne mulighed for at deltage i en konkurrence, hvor at de skulle aflevere et produkt. Opgaven handlede om, hvis der kom krig i Danmark, og danskerne skulle på flugt. Hvis man deltager i konkurrencen, har man mulighed for at vinde 2000 k.r. For at deltage ville man få 3 skriftlighedspoint, ligegyldigt om man vandt eller ej.


Mens elever arbejdede koncentreret med deres opgave, faldt snakken på dagens forløb. “Det har været en god dag, men vi kunne godt have haft lidt mere information omkring FN og Læger Uden Grænser” fortæller Lykke fra 3.Biotek. “Ja, bare lidt mere om FN på FN-dagen. Det ville da have givet god mening,” tilføjer William fra 3.Biotek.

Galleri: