Læs eller genlæs Rektors tale til dimittender i gymnasiet 2023

Rektors dimissionstale til studenterne 2023, 23.  juni 2023

Kære studenter.

Stort TILLYKKE! Hvor ser I flotte ud – og hvor klæder huerne jer godt!

I dag er en festdag – dagen, hvor I bliver studenter, og hvor I fejrer begivenheden med jeres familier, venner og kammerater fra skolen – en dag I vil huske hele livet! Nå ja, og hvor I meget snart skal ud på lande- og villavejene på den traditionsrige studentervognkørsel….

Under de flotte hvide huer er jeres hoveder fyldt af ny viden, nyerhvervede kompetencer såvel som en bred vifte af oplevelser, nye venskaber samt op- og nedture. Jeres ens huer symboliserer én fælles historie om jeres tid her på BK, ligesom hver hue også har sin egen historie at fortælle. At ”tage” en studentereksamen er nemlig noget, man gør for sig selv men sammen med andre. Og I gjorde det på trods!! For det startede så grumt med Corona, håndsprit, afstand og virtuelle fællesskaber. I skulle altså gøre noget for jer selv – men hver for sig. Det krævede mod, vedholdenhed – perservarando om I vil - og masser af hårdt arbejde. Men I fik styr på det! Og mere end det: I kom igennem. I kan derfor i dag kalde jer studenter årgang 2023.

I har for nu færdiggjort jeres studentereksamen, der jf. ’Lov om gymnasiale uddannelser’ har forberedt jer til videregående uddannelse og bidraget til, at I har tilegnet jer almendannelse, viden og kompetencer. Uddannelsen har haft et dannelsesperspektiv med vægt på udvikling af jeres personlig myndighed. I har lært at forholde jer reflekterende og ansvarligt til jeres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling, ligesom I har skulle udvikle jeres kreative og innovative evner samt kritiske sans. Og endelig har gymnasieuddannelsen såvel som -kulturen skulle forberede jer til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Det er en stor mission! Og det er givet en mission, der har sat sig spor i jer. Jeg vil vende tilbage til sporene senere, men først vil lige tage jer med et lidt andet sted hen.

For at blive student er nemlig stort! Meget stort. At få huen på er noget helt specielt. Det er i sandhed en vigtig tid i jeres liv, I gennemlever i de her dage. De af os, der er blevet studenter tidligere, ved, at det er en tid, man aldrig glemmer. At der skrives historie og historier lige nu.

Det er snart 30 år siden, jeg sad der, hvor I sidder i dag. Blandt mine klasse- og studiekammerater og som afslutning på tre gode år. Tiden var en helt anden: Berlinmuren var lige blevet væltet, og Tyskland var blevet genforenet. Francis Fukuyama erklærede, at vi var vidner til historiens død: At den menneskelige evolution var kultimeret i det liberale demokrati, og at demokratiet ville gå sin sejrsgang verden over. Mulighederne væltede frem efter ”fattig-80’erne”. Du kunne nu blive næsten det, du ville. Og hvis karaktergennemsnittet ikke rakte, kunne du optjene point ved at rejse ud i verden eller tage på højskole for at lære dig selv og verden bedre at kende. Vi så ’Beverly Hills’ og ’Friends’ og opdagede et helt andet ungdomsliv ”derovre”. I dagene og ugerne efter dimissionen festede vi, og vi hang ud på stranden og så ubekymret på fremtiden. Jeg købte fx en ejerlejlighed på Nørrebro til lige under 200.000 kroner, mens andre af mine venner fandt lejligheder til 5-600 kroner i husleje andre steder i København. Verden lå for vores fødder – hvis vi ellers lige magtede det eller orkede at gribe mulighederne.

Verden ser anderledes ud i dag! Jeg undlader bevidst at vurdere, om verden er bedre eller ringere, end da jeg var ung. For svaret handler nemlig også om de valg, man tager, og de muligheder man griber eller undlader at gribe.

Set i et verdenshistorisk perspektiv er et årti eller et liv ikke lang tid. Men tre år i et levet liv er både lang tid og samtidigt betydningsfulde. Studentertiden er derfor en glimrende anledning til refleksion. Og mit vigtigste råd til jer i dag er: Vær i det! Bliv i nuet! Mærk jer selv og hinanden – og lad verden og fremtid være verden og fremtid lige nu. Kig jer i stedet rundt og betragt de gode kammerater, lærere og jeres familier, der også har en stor betydning i netop jeres fortællinger som studenter og lagr deres minde i jeres bevidsthed og vid, at I nok skal nå det hele. Set over et helt liv.

Sidste år bad DR en række kendte musikere om at skrive en sang til Danmark. En slags ny nationalsang. Hver musiker skulle derfor afklare, hvad det helt særlige ved Danmark var. Andreas Odbjerg var eftertænksom, og hans sang blev en slags replik til mantraet om livs- og karriereplanlægning:

Måske jeg burde have en plan
Jeg tager det dag for dag
Jeg ved ikke hvad jeg laver
Der er folk der bygger rumraketter
For dem er livet ikke meget lettere
Jeg har lige lært at gå på hænder

Jeg får karakterer i morgen
De kan kun være bedre end sidste år
Jeg har aldrig fået 12
Bussen går om lidt, den når jeg
Strejfer lige lidt rundt og slår mig hårdt
Jeg når den næste hvis jeg vil

Nogle gange tænker jeg
Hvad skal verden med sådan en som mig?
Jeg ved ikke hvor jeg ender
Prøver på at finde balancen
Mens jeg ser på solen blive orange
Av, hvor er det bare smukt

Jeg var et mirakel
Fra den dag Jeg blev født
Uh la uh la uh la uh
Vent og se
Jeg skal nok få styr på det

Teksten kan næsten virke anakronistisk. Som lyrik fra en svunden tid. Men pointen om, at ”tage det dag for dag” er værd at notere sig. Som Odbjerg slutter med, skal det nok ende godt alligevel – der skal nok komme styr på det. Og I er i sandhed gode eksempler på, at I faktisk fik styr på det.

Jeg blev student i en tid, hvor verden forandrede sig dramatisk fra et bipolært til et unipolært system. Men som 3.c og os andre, der er uddannet i samfundsvidenskab, ved, er det unipolære system slet ikke overlevelsesdygtigt. Og derfor bliver I – ligesom jeg - studenter i en tid, hvor verden igen undergår store forandringer. Hvor andre stormagter presser sig på for at ændre og udfordre Vestens hegemoni. Jeres studentereksamen har givet jer indsigt i den tid, vi lever i, men den har også givet jer et teoretisk fundament til at analysere og forstå verden med. Når man bliver en smule pessimistisk i forhold til situationen i verden i dag, er det derfor godt at vide, at teorien omkring polaritet faktisk foreskriver, at systemet er mere stabilt, når der er to poler. Og at kampen lige nu om polaritet måske derfor kan gøre verden mere stabil – på den lange bane.

Eksemplet viser meget godt, hvorfor gymnasieuddannelsen både er væsentlig og efterspurgt. Jeres studenterhue symboliserer, at I er optaget i et fællesskab, hvor vi er nogenlunde enige om, hvad viden er, hvordan videnskabelig redelighed måles og ikke mindst, hvad videnskab kan bruges til. Den almene studentereksamen er unik i den forstand, at den ikke skelner mellem videnformer eller videndomæner. Der er netop vægt på det almene. I har derfor mødt perspektiver på livets muligheder, udfordringer og perspektiver fra human,- samfunds- og naturvidenskaben. Og den brede viden og de kompetencer, I tager med videre, skal I bruge til videregående uddannelse men også til fortsat at gøre verden til et fantastisk sted at leve og til at bidrage til viden om og forudsætninger for, at vi også løser de ting, der udfordrer dette mål.

For problemerne hober sig nemlig op. Der er klimakrise, identitetskrise, krige i Europa, forsyningskrise, pandemier, usikkerhed i forhold til økonomi og globalt. Meget er menneskeskabt, og det er slet ikke jeres ansvar at løse alle knuderne. Men det er også jeres ansvar at forholde jer til problemerne - sammen med os andre. Og jeres nyerhvervede uddannelse er et stærkt fundament i den sammenhæng.

Gymnasiet har samtidigt også medvirket til, at I er forandrede for altid.

I tager uden tvivl både gode venskaber og gode minder med videre, ligesom viden om cosinus- og sinusrelationer, Karen Blixen og Steen Steensen Blichers forfatterskaber, atomkraft, genitik og etik, økonomi og politik også har sat sig spor. Og gymnasiet har dermed bidraget til indsigt i den kultur, I er omgivet af, samt bidraget til udvikling af jeres værdier såvel som smag. Tillagt BKs særlige ånd og værdier er I personligheder, som jeg og vi forventer os meget af.  

Foråret og sommeren er hvert år et lille mirakel, hvor bøgebladene og studenterne springer ud. Hvis vi noterer os de små mirakler, i stedet for de store usikkerheder, bliver livet givetvis lettere at leve og mere udholdeligt. Hvis vi stopper op og giver os tid til at mærke efter, føle, observere, beskue og ikke mindst tid til at lytte, så bliver verden med et pludselig tættere på og mere nærværende. Det, tror jeg, især er vigtigt i tider som dem, vi lever i, og hvor begivenheder ude i verden kan virke ret overvældende. Fokusér da i stedet på noget mindre: På din, min og vores fælles fortælling. 

Som jeg har nævnt nogle gange allerede, var jeg – som optakt til den tale, jeg holder for jer i dag - tidligere på året rundt i 3.g-klasserne for at lytte til jeres tanker om tiden på BK såvel som om verden generelt. Jeg spurgte jer fx ved den lejlighed, om I kunne genkende det generationsportræt, som mange medier, forskere og andre bekymrede typer tegner af ”generation sårbar”. Jeres reaktion var ikke til at tage fejl af – I blev ret provokerede af den label. I oplevede det uretfærdigt, når andre generaliserede på den måde, og I ville heller ikke acceptere præmissen om sårbarheden som et grundlæggende element i jeres generationsportræt.

Jeres modstand gjorde et stort indtryk på mig. Inden mine samtaler med jer havde jeg nok tænkt, at dimissionstalen netop skulle adressere den og de fortællinger om pressede og sårbare unge, og om hvordan min og andre generationer har fejlet i forhold til krav og forventninger til jer og i vores syn på og tilgang til kommunikationsteknologierne. I stedet gik jeg faktisk opløftet fra samtalerne og tænkte, at det var da lige godt s… At uddannelse faktisk virker. I turde stille jer undrende, nysgerrigt men også kritisk over for noget, der efterhånden kan virke som en almengyldig sandhed. Reflekteret og nuanceret forsøgte I at fremmane en anden og mere stærk fortælling om en generation, der knokler for at leve op til jeres egne og omverdenens forventninger -  og lykkes med det i vidt omfang - samt om betydningen af fællesskaberne for at lykkes. Jeg noterede mig derfor, at vi – de voksne – måske i stedet skulle blive bedre til at lytte til, hvad I faktisk siger og ikke bare lave hurtige slutninger. Samtalerne satte spor i mig og vil uden tvivl også få betydning for, hvordan vi skal tænke og arbejde på BK fremover!  

Jeg har desværre ikke nået at lære jer alle at kende. Men jeg har beskuet jer, når I gik til undervisning, caféer, fester, BK LAN, morgensamlinger etc. Når I kæmpede, når I festede, når I jublede, og når I græd. Det er beskuerens ret at se noget bestemt, og jeg har beskuet arbejdssomme, fællesskabsorienterede og dygtige unge mennesker. Når I gjorde noget på egen hånd, eller når I gjorde noget for eller sammen med andre, og når jeres fortællinger flettede sammen. 

I litteraturen er betydningen af andre et velbeskrevet blad. Løgstrup (1956) skriver fx i sin etiske fordring:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”.

I har så sandelig også holdt hinandens liv i hænderne, når..

Magnus gang på gang arrangerede caféaftener såvel som møder og aktiviteter i Krea- og miljøudvalget,

Når Sofie Amalie ledte elevrådet, eller når

Agnete og Mikkel sørgede for, at I kunne feste til langt ud på natten.

Når Josefine og Najana råbte op og ud i BK Beats, og når Andreas, Anders, Gideon og andre gode folk sørgede for, at I kom på en fælles skitur.

Når Jonathan, Lucas og BK Radio leverede morgen-dak og dak i almindelighed, og når Carl og Jacob overraskede med valg af gallaoutfit.

Når Marguerite, Josefine og Mikkel – sammen med Signe – sørgede for billeder på Insta, og

da lydniveauet hos 3.a ved galla var så højt, at ingen andre kunne tale sammen, og da selvironien hos 3.c var slående på morgensamlingen i efteråret.

Og når alle I andre også bidrog til, at I står her i dag. Et rigtigt godt billede på jeres måde at være på så vi på billederne, da I talte ned til sidste skoledag. Som jeg har fået historien, var alle elever på årgangen på mindst et billede. I huskede alle. Det vidner om, at I er en meget stærk årgang!

Professor i antropologi og direktør for Nationalmuseet Eske Willerslev har i forbindelse med et tidligere Folkemøde på Bornholm udtalt følgende om sin tid i ungdomsuddannelsessystemet: “Gymnasiet gav [mig] frihed til at kunne tænke og argumentere selv for [mine] holdninger og gav frirum til at søge viden for mange forskellige fag. Det er den bedste tid gennem hele min uddannelseskarriere”. Og hvis I spørger jeres forældre, lærere eller de 50 års jubilarer, der er her i dag, vil mange helt sikkert kunne nikkende genkendende til, at tiden på gymnasiet indtager en helt særlig faglig såvel som social betydning i deres historier. Det ved jeg også, at mange af jer allerede er bevidste om, og at afskeden med de trygge rammer derfor kan virke voldsom i situationen. I mine interviews med jer var det også noget af det, I lagde stor vægt på: Glæden ved at være tæt på målstregen … og mismoden ved, at være lige netop der. I er – og I føler jer – flyveklare. Men jeg og vi ved godt, at der er trygt i reden, men at I også kommer til at opleve, at der også kan være trygt andre steder. Om nogle måneder eller år ved I det samme.

Til slut vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke de mange mennesker, der har gjort det muligt for os at være her i dag. Det er teknisk service,

administrationen, BK Radio og mange andre. Alle har I gjort en stor indsats for, at tingene klapper, og at dagen bliver lige akkurat så festlig, som en sådan dag bør og skal være. Og ikke mindst en stor tak til de gymnasielærere, der også har en kæmpe stor andel i, at I står med eksamensbeviserne i hånden lige om lidt.

Med disse ord dimitterer jeg hermed årgang 2023 som studenter fra Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Stort tillykke. God vind fremover.