icon-menu
Menu
icon-user.png

talentforløb


 ATU

Akademiet for Talentfulde Unge

Er du nysgerrig på verden, har du en bred interesse for sprog, naturvidenskab og samfundsvidenskab, og er du vild med at være sammen med andre dygtige og motiverede unge, så kan det være at Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er noget for dig. Her får du mulighed for at komme ud og blive udfordret med spændende foredrag, workshops, møde topforskere og besøge innovative virksomheder. Udvid din horisont og lær en masse nyt om dig selv - samtidig med at du får øjnene op for, hvor mange spændende muligheder der findes efter gymnasiet.

 

Hvis du vil vide mere, så gå ind og læs på ATU’s hjemmeside: http://ungetalenter.dk/forside

hvor der står meget mere om de forskellige aktiviteter samt den Sommercamp som også er en del af forløbet.

Hvem kan ansøge: Elever i 1g.

Varighed: Forløbet varer fra midt i 1g til midt i 3g.

Ansøgningstidspunkt. Første uge af januar 2018

Hvordan kommer du med? Du skal skrive en motiveret ansøgning, hvor du fortæller om dig selv, og hvorfor du gerne vil deltage i ATU. Ansøgningen skal sendes til MF@bagkost.dk

Antal pladser per årgang: 4-6

Egenbetaling: ingen, men der opkræves et depositum, der tilbagebetales, når man har afsluttet forløbet. Springer man fra midt i forløbet, mister man depositummet.

Point til 130 timers puljen: 10 point per år.


 

biotech academy camp 

Biotech Academy Camp

Biotech Academy Camp er for dig der brænder for at lære om de nyeste bioteknologiske teknologier sammen med en gruppe ligesindede unge. I løbet af en uge på DTU bliver i præsenteret for en ny teknologi, som I prøver at arbejde med både teoretisk og i laboratoriet. I år er fokus på den spændende teknologi Crispr, og de muligheder metoden giver for at lave nye planter, der kan øge bæredygtigheden af vores landbrug.


 

Læs mere: http://www.biotechacademy.dk/Projektarbejde/Camp

Hvem kan deltage: 2.g og 3.g elever med Biotek A eller Bio A.

Hvordan deltager man: Man sender en motiveret ansøgning, CV, karakterudskrift og evt. anbefalinger fra lærere til camp@bio.dtu.dk . Der optages 24 elever fra hele landet, så der er ikke garanti for, at man kommer med. Husk at du kan få hjælp til ansøgning af BK’s talentvejleder Mårten.

Ansøgningsdeadline: 10 september 2017.08.18

Hvornår: Uge 42 (mandag-fredag)

Point til 130 timers puljen: 10 point per år.


 cps


Creative Poets Society

Kan du lide at skrive? Eller elsker du ord, der forandrer? Så er Creative Poets Society (CPS) måske noget for dig?

CPS er et tilbud til de elever på BK, der har en forfatter eller journalist gemt i maven og gerne vil have et rum at udfolde sig i. I CPS får du muligheden for at skrive, som du vil. CPS er nemlig ikke ekstra dansktimer! Men en mulighed for dig til at udvikle og udforske dit eget skrivetalent, arbejde med dine egne ord og se, hvor langt du kan drive det…

Hvem kan deltage: 8. kl. – 3. g

Hvordan deltager man: Skriv en Lectiobesked til Julie (JU)

Hvornår: Vi mødes ca. 1 gang om måneden og skriver – lidt afhængigt af hvor meget skribenterne på holdet har tid og lyst til.

Egenbetaling:  ingen udover dit hjerteblod

Point til 130 timers puljen: 10 point per år.


 

 
 Forsker spirer

Forsker Spirer

Synes du, det kunne være spændende at arbejde med et projekt, som du selv brænder for med hjælp fra universitetsforskere fra Københavns Universitet, så skal du overveje at deltage i forskerspirer. Forskerspirer er en unik mulighed for at lære om, hvordan man arbejder på et universitet samt få skabt et personligt netværk. Forløbet strækker sig over et halvt år, hvor du arbejder med dit projekt samtidig med din almindelige undervisning.


 

Læs mere: http://forskerspirer.ku.dk

Hvem kan deltage: 2.g elever.

Hvornår: I løbet af marts 2018

Hvordan kan jeg deltage: Skriv til MF på lectio, så bliver du hjulpet igennem processen ved et møde.

Point til 130 timers puljen: 10 point tildelt i 3. g.


 

 

science talent academy
 

Science Talent Academy

Synes du, at bioteknologi er det mest spændende i verden, og har du lyst til at lære en masse om cutting edge biotek, og har du lyst til at opbygge et socialt netværk med andre supermotiverede elever fra hele landet, så er Science Talent Academy lige noget for dig. Forløbet består af 6 tre dages camps i løbet af 1., 2. og 3. g, samt en udlandstur og en afsluttende projektopgave.

Læs mere: http://sciencetalenter.dk/projektboersen/projekter/sciencetalent-academy

Hvem kan deltage: 1.g Biotek A elever.

Hvornår: Tilmelding i slutningen af februar 2018.

Hvordan kommer jeg med: BK har to pladser på forløbet, så hvis du er interesseret så skriv til MF på Lectio. Ved flere ansøgere end vi har pladser til, vil der ske en udvælgelse baseret på input fra dine lærere.

Egenbetaling: Der er en egenbetaling på ca. 2000 kr for deltagelse i forløbet.

Point til 130 timers puljen: 10 point per år


 

science talent rumteknologi


 

Science Talent Rumteknologi

Drømmer du om at bygge rumsonder, der skal udforske vores solsystem eller måske dyb-havet – eller bruge rumteknologi til at udforske og overvåge vores egen klode? Vil du møde forskere og ingeniører, der arbejder med teknologi, der autonomt kan udforske fjerne kloder og egne under barske betingelser? Synes du det kunne være spændende at arbejde sammen med andre unge i et samlet forløb, hvor I selv beslutter, hvad I vil måle og hvordan, bygger en sonde, der kan fortage målingerne, sender sonden derhen, hvor den skal måle og efterfølgende analyserer de data, I har indsamlet? Så er det her du skal kigge hen.

 

Læs mere: http://sciencetalenter.dk/begivenhed/science-talent-rumteknologi-tilmelding-til-rgang-201718

Hvem kan deltage: 2. g’ere med interesse for fysik, matematik og rummet.

Hvornår: Deadline er den 1. september 2017.

Hvordan. Kontakt MF på Lectio

Egenbetaling: Der er en egenbetaling på 2800 kr. for at deltage i de tre camps.


 science talent forsker

Science Talent Forsker

Går du og overvejer en naturvidenskabelig forskerkarriere, men vil du godt blive klogere på, hvad det virkelig kræver – så er Science Talent Forsker lige noget for dig. Forløbet introducerer dig til den nyeste forskning, hvordan du kritisk læser videnskabelige artikler, hvordan du bearbejder data statistisk, hvad der skal til for at få bevillinger og meget mere. Forløbet består af 3 camps på 2 eller 3 dages varighed, hvor du kommer til at være sammen med en række super dygtige elever fra hele landet, hvilket også giver mulighed for at skabe sig et rigtig godt socialt netværk.


 Læs mere: http://sciencetalenter.dk/projektboersen/projekter/sciencetalent-forsker

Hvem: Dygtige Biotek A, Fysik A eller Kemi A elever i 2.g

Hvornår: Tilmeldingen sker ca. midt i april 2018. Endelig dato meldes ud på lectio.

Hvordan: Skriv til MF på lectio. Så får du vejledning i, hvordan du bedst kan skrive en ansøgning.

Egenbetaling: Forløbet støttes af Lundbeck, men koster dog 2000 kr., hvoraf egenbetalingen er 1000 kr. og skolen betaler de resterende 1000 kr.

Point til 130 timers puljen: 10 point.


 

science talent fremtidstek 
 

Science Talent Fremtidstek

Er du optaget af, hvordan verden omkring os fungerer? Hvilke spændende teknologier, der findes i dag? Hvordan man bygger en robot? Hvordan man laver teknologier, som kan anvendes i hverdagen og måske endda integreres i tøj eller tasker? Hvad status er på Virtual Reality, og hvordan du kan lave dit eget VR-program/spil, som du kan bruge på din egen mobil? Så er camp-forløbet hos Science Talenter om fremtidens teknologi lige noget for dig.


 

Læs mere:  http://sciencetalenter.dk/projektboersen/projekter/fremtidens-teknologi

Hvem: 2.g’ere med interesse for teknologi.

Hvornår: Deadline for ansøgning er den 1 september 2017. Der er tre camps af tre dages varighed over året.

Hvordan: Kontakt MF på lectio, så får du hjælp til ansøgningen.

Egenbetaling: Der er en egenbetaling på 2800 kr. for at deltage i de tre camps.

Point til 130 timers puljen: 10 point.


 unge forskere bootcamp

Unge Forskere Bootcamp

Unge forskere Bootcamp er et tilbud til dig, der brænder for naturvidenskab og gerne vil deltage på et naturvidenskabeligt talentforløb, men er i tvivl om hvad du skal vælge. I løbet af de tre dage kommer du til at lære om de muligheder der er hos Science talenter og møde deres dygtige undervisere samt møde en masse andre interesserede elever fra hele landet.

 

Læs mere: https://sciencetalenter.dk/projektboersen/projekter/science-talent-bootcamp

Hvem kan deltage: 1 g elever, der har lyst til at se om et naturvidenskabeligt talentforløb er noget for dem.

Hvornår: Deadline for ansøgning er 1. februar 2018, camps er enten den 12. - 14. marts, 14. - 16. marts eller 21. - 23. marts. Da man ikke ved, hvilken camp man kommer på, skal man helst kunne på alle tre tidspunkter.

Hvad gør jeg hvis jeg vil med: Skriv til MF på Lectio.

Egenbetaling: Der er ingen egenbetaling, skolen dækker campens udgift på 1000 kr pr elev.

Point til 130 timers puljen: 5 point.


 


 

 


 

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.