bagkost-logo-2024
Overskrift:

BK til klimakonference i Luxembourg

Billede:
klimakonference_1
Dato:
06-01-2020
Kort tekst:
I november deltog gymnasiet i en klimakonference arrangeret af Europroject - Education without Frontiers med overskriften MEGA – Make our Environment Great Again
Tekst:

Fra den 10. til den 14. november 2019 deltog BK Gymnasium i Europrojects klimakonference MEGA - Make our Environment Great Again. 

40 gymnasieelever og 52 lærere fra 14 lande deltog i konferencen, som fandt sted i Luxembourg City. 

Her er Lærke og Ibens reportage fra konferencen:


Søndag: Vi ankom til Luxembourg ved 18-tiden søndag aften, hvorefter vi blev kørt i en shuttle til den skole, hvor klimakonferencen skulle foregå. Der ventede vores værtsfamilier på at tage os med hjem. Aftenen brugte vi på at være sammen med vores værtsfamilier.


Mandag: Vi kørte i skole med de gratis offentlige skolebusser sammen med vores vært. Da vi ankom til skolen, var der er stor velkomstceremoni i deres musiksal, hvor Luxembourgs premierminister bl.a. deltog. Der var flere taler fra blandt andet ministeren og skolens rektor. Værtsskolen, som afholdt konferencen, havde også forberedt forskellig underholdning, som bestod i skolens kor og dansehold, samt en sanger de havde fløjet ind fra Belgien. Derefter blev vi i grupper vist rundt på skolen, de havde bl.a. en svømmehal og en tre etagers kantine.

Efter frokostpausen skulle vi i klimaworkshop. Vi havde først et foredrag om upcycling og om, hvordan det på mange måder var bedre end recycling. Som fortsættelse til foredraget skulle vi lave vores gamle t-shirts og jeans om til tasker. Sy-værkstedet brugte vi hele eftermiddagen på, og det blev faktisk et ret fedt resultat. Vi lavede to små søde tasker af Ibens gamle jeans.
Ved 17-tiden blev vi hentet af vores værtsfamilier og skulle bruge aftenen med dem. Det var rigtig hyggeligt at bo i værtsfamilier - de brugte tid på, at vi havde det godt.


Om tirsdagen var det i gang med MUN. Det var Lærkes første, mens Iben havde prøvet det før. Man skulle arbejde i par af to og to. I hvert par var der en, der havde prøvet det før. Der var mange nye, så de havde valgt at gøre det på den måde. Selve komiteearbejdet var rigtig fedt. Vi sad i The environment committee, med fokus på vandforurening og overfiskning. Vi var på vidt forskellige sider af verden i forhold til holdninger.  Lærke var Brasilien, og hendes land har nogle alternative holdninger i forhold til mange af de andre lande. Iben var Norge, så vi argumenterede for dybt forskellige ting. I løbet af de to dage fik vi debatteret en del, og selvom vi ikke fik alle vores ideer accepteret i det endelig forslag, var det stadig sjovt tale for vores sager.


På andendagen skulle vi på en hike, som også var en konkurrence. Vi skulle tage billeder af nogle forskellige kategorier. Vi var på hold med nogle af dem, vi havde lært at kende i løbet dagene. I starten var turen bare opad, med stejle bakker og trapper, men naturen var helt ubeskrivelig. Da vi først skulle ned igen, begyndte regnen. Så skulle vi gå de sidste 7 km. I sidste ende gik vi 15km, hvilket stort set er længden af hele Luxembourg. Vores gruppe endte med at vinde en af kategorierne.


På sidstedagen havde vi en lukningsceremoni. Her vandt Lærke med sin partner fra menneskerettighedskomiteen prisen for bedste delegation. Derefter holdt skolen en fest for alle værterne og deltagerne, hvor alle deltagere skulle være klædt i grønt tøj.

Lærkes delegation vandt prisen som den bedste delegation af alle


Dagen efter var det tid til at tage hjem, men der var ingen stress, så vi valgte at tage en tur til Luxembourg City. Selvom den offentlige transport er gratis, så valgte vi at gå derhen. Det var ikke en særlig lang tur, og det var super hyggeligt. Da vi nåede til byen, fik vi kigget os lidt omkring, og set nogle af Luxembourgs seværdigheder. Vi gik tilbage til hotellet og blev kørt til lufthavnen. Og så gik turen hjem.
  

Lærke 1. a og Iben 1. c


klimakonference_2


Læs mere om konferencen her Europroject - Education without Frontiers 

Galleri: