bagkost-logo-2024
Overskrift:

Clara og Thor vinder Dansk Datalogi-Dyst

Billede:
vindere dansk datalogi dyst 2020
Dato:
03-04-2020
Kort tekst:
Stort tillykke til Clara og Thor, som var blandt de 25 vindere af Dansk Datalogi-Dyst 2020
Tekst:

(foto fra Vindercamp 2: Knud Fjeldsted)


Finalen i Dansk Datalogi-Dyst blev afholdt lige før skolerne lukkede ned pga. Corona. Ca. 50 elever deltog i Dyst 2, hvor der kæmpes om ca. 25 vinderplaceringer, som giver adgang til en række datalogicamps og kvalifikation til landsholdet. Clara Rasmussen Lolck fra 5. BT og Thor Vejen Eriksen fra 3. BT var blandt de 25, som blev kåret til vindere, og som nu har mulighed for at kvalificere sig til at deltage for Danmark i de store internationale konkurrencer.


Stort tillykke med den flotte præstation!


Om Dansk Datalogi-Dyst

Dansk Datalogi-Dyst er en konkurrence for elever på de gymnasiale uddannelser, samt folkeskolens ældste klasser, hvor det gælder om at kunne tænke hurtigt, logisk og kreativt. I sidste del af konkurrencen skal man programmere små programmer for at løse datalogiske opgaver. 


Dansk Datalogi-Dyst består af en stribe af træningslejre og udtagelseskonkurrencer som ender med udtagelsen af det hold, som skal repræsentere Danmark ved den prestigefyldte datalogi-olympiade, The International Olympiad in Informatics (kort: IOI), hvor gymnasielever fra over 85 lande konkurrerer med hinanden. 

Læs mere om Dansk Datalogi-Dyst her https://danskdatalogidyst.dk/om

Galleri: