icon-menu
Menu
icon-user.png
Overskrift:

Kæmpe tillykke til Claus Rintza

Billede:
claus rintza
Dato:
08-06-2020
Kort tekst:
Claus Rintza modtager H. C. Ørsted Medaljen i bronze for fremragende formidling af naturvidenskab.
Tekst:

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (stiftet 1824 af H.C. Ørsted) belønner fremragende formidling i forskellige kategorier med H. C. Ørsted Medaljer, og den 7. september 2020 får Claus overrakt sin. Med medaljen følger et rejselegat på 25.000 kr. sponsoreret af firmaet Haldor Topsøe og et legat til medaljemodtagerens skole på 25.000 kr. til brug for et naturfagligt projekt.


Claus har i rigtig mange år undervist elever i både grundskolen og gymnasiet på BK, og modtager nu H.C. Ørsted Medaljen i bronze, som gives for ”mangeårig fremragende formidling af eksakt naturvidenskab til bredere kredse gennem fx undervisning, museumsvirksomhed, arrangement af konkurrencer, foreningsvirksomhed eller tilsvarende.”


Claus er i fornemt selskab, for i 1924 modtog Professor Niels Bohr H.C. Ørsted Medaljen i guld:

”H.C. Ørsted Medaljen i guld gives for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder. Der skal være tale om forskning i verdensklasse, og modtageren skal have publiceret inden for de seneste år.”


I 2016 modtog Astrofysikeren Anja Cetti Andersen H.C. Ørsted Medaljen i sølv:

”H.C. Ørsted Medaljen i sølv gives for fremragende forskningsformidling af eksakt naturvidenskab til bredere kredse gennem en længere årrække.”


Læse mere om H. C. Ørsted Medaljerne på Selskabet for Naturlærens Udbredelses hjemmeside naturlæren.dk


Kæmpe tillykke til Claus og hele BK!


Galleri: