icon-menu
Menu
icon-user.png

ledige stillinger 

Bagsværd Kostskole og Gymnasiums grundskole søger Børnehaveklasseleder


En af vores børnehaveklasseledere går på pension til sommer, og vi søger derfor en ny medarbejder pr. 1. august 2020.


For os vil det være optimalt, hvis du udover at brænde for at give børn den bedste start på skolelivet, er musikalsk og vild med udeliv.


En dag om ugen året rundt rykker klassen ud i naturen og holder ”Skole under åben himmel”. Det er derfor en fordel, at du brænder for udelivet og har lyst til at bruge naturen som ramme for undervisningen.


Hver morgen starter dagen med morgensang for hele indskolingen. Hvis du kan spille for på et instrument 1 - 2 gange om ugen, vil det være rigtig fint.


Vi har to børnehaveklasser med to børnehaveklasseledere i hver klasse i samtlige timer. Den ledige stilling er en fuldtidsstilling bestående af 25 lektioner i børnehaveklassen samt 3 - 4 lektioner som f.eks. kan være lektiecafé, motorik og morgenåbning.


Vi er en privatskole med ca. 750 elever og 65 medarbejdere i grundskolen – en levende og dynamisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø beliggende i naturskønne omgivelser. Vi lægger vægt på faglig fordybelse, respekt og ansvar i et åbent og kreativt miljø med et særdeles godt samspil mellem skole og hjem.


På Bagsværd Kostskole og Gymnasium skal medarbejdere kun være på skolen, når tilstedeværelse er påkrævet.


Hvis du har lyst til at vide mere, så se mere her på vores hjemmeside www.bagkost.dk eller kontakt leder af grundskolen Helle Brinch eller afdelingsleder Néde Hvass Hedahl på telefon 44 98 00 65.


Løn og ansættelse efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.


Ansøgningen mailes til grund@bagkost.dk.  Hvis det er muligt, vedhæftes ansøgning og bilag i et samlet dokument.  

Ansøgningen stiles til Helle Brinch, Bagsværd Kostskole og Gymnasium, Aldershvilevej 138, 2880 Bagsværd.


Ansøgningen skal være skolen i hænde hurtigst muligt og senest mandag den 25. maj 2020.




Læs vores procedurebeskrivelse for håndtering af ansøgere og ansattes personoplysninger her.