læs eller genlæs translokationstalen i grundskolen 2023

Afdelingsleder Marie-Louise Gullanders translokationstale, 21. juni 2023

Kære dimittender

I dag er en stor dag. En stor dag med mange følelser. I har afsluttet jeres eksamener og 9. klasse er veloverstået. Det er blevet tid til at tage afsked.

I glæder jer sikkert over, at eksamenerne er veloverstået. Og tillykke med det. Stort tillykke med det!

Vi har haft mange censorer i huset den sidste tid, og de har med rosende ord fortalt mig, hvor imponerede de har været over jer. De har oplevet, at I har gjort jer umage. Og de har fortalt, at I har været så høflige og velforberedte. Det varmer mit hjerte og gør mig pavestolt. Og jeg ved, at jeres lærere også er meget stolte af jer.

Denne store dag er også fyldt med forventningens glæde. I glæder jer til alt det nye. Nogle af jer skal på efterskole, nogle på gymnasiet, nogle skal fortsætte her i 10. klasse og nogle skal noget helt andet. Det er så spændende for jer. Og I er så klar til alt det nye.

Dagen i dag er sikkert også fyldt med en vis portion ambivalens og vemod. Det bliver skønt med sommerferie. Men det er jo også lidt mærkeligt for jer at tænke på, at efter ferien møder I ikke ind i den samme klasse igen – til det samme fællesskab og til jeres klassekammeraters kendte ansigter. I har haft gode dage og svære dage. I har grint og I har grædt. I har følt jer sårbare og I har følt jer modige. I har udfordret hinanden og I har haft hinandens ryg. Alt det, der kendetegner et fællesskab. I har opbygget en masse faglig viden, men mindst lige så vigtigt, har I lært at samarbejde, at opstille mål, at gå undersøgende til værks og at forholde jer nysgerrige. I har lært en masse, som I tager med jer videre. Og jeg håber, at I også vil tage alle de gode minder med jer og holde fast i dem. Det er netop de her ting, som tilsammen udgør jeres fundament, nu hvor I bevæger jer ud i verden og ind og ud af nye fællesskaber. 

Jeres dygtige lærere glædes over, at I nu skal ud i verden, men de kommer helt sikkert også til at savne jer. I efterlader alle hver især unikke indtryk. Jeg kommer også til at savne at se jer i Tokanten. Nogle af jer har jeg jo set mere til end andre – fx i forbindelse med elevråd, ifm. med organisering af gallafest, eller når I er kommet forbi mit kontor for at sige hej eller for at fortælle om en svær eller en god oplevelse.

Jeg har tænkt meget over, hvad jeg ville sige til jer i dag. Det er jo sidste chance, hvor jeg har jer samlet og har jeres opmærksomhed. Der er så meget, jeg vil jer. Og jeg vil så gerne give jer de bedste råd med på vejen. Men I er jo forskellige. I er 161 dimittender i dag. 161 unikke individer. Og i virkeligheden burde jeg måske have skrevet 161 forskellige taler. Men nej, det er jo ikke helt realistisk. Så jeg håber, at I måske hver især kan tage bare lidt af det følgende til jer.

Svend Brinkmann formulerede sidste år i forbindelse med at hans egen søn blev student en række gode råd til alle studenter og dimittender. Jeg har ladet mig inspirere af fem af hans råd. Og dem vil jeg gerne dele med jer her:  

1.      Tal med mennesker, du er uenig med. Folk er ikke forkerte, fordi de mener noget andet end dig. Vi bliver klogere på os selv og på verden, når vi tør tale med folk, der har andre meninger og er anderledes end os selv. Og lyt. Det er ikke nok at tale. Husk også at lytte.

2.     Det lyder kedeligt, men lyt til dine forældre. Og andre voksne for den sags skyld. Vi voksne vil dig det godt og vi har prøvet en del. Så lyt, MEN træf dine egne beslutninger.

3.     Andre vil fortælle dig, at ”du bare skal være dig selv”. Det er også fint, men desværre gør de fleste af os dumme ting en gang imellem, når vi er os selv. Det er næsten altid vigtigere at behandle andre godt, end at være optaget af at ’være sig selv’.

4.     Skam dig ikke over at vise dine begrænsninger og dele din sårbarhed. Måske er det netop, når vi deler vores sårbarhed, viser vores usikkerheder eller indrømmer, at vi synes noget er svært – måske er det i virkeligheden der, vi oplever det allerstørste nærvær og den største udvikling.

5.     Få dig en hobby. Den behøver ikke have noget med uddannelse eller arbejde at gøre. Hvis du interesserer dig inderligt for noget i verden, bliver livet aldrig kedeligt. Desuden har verden brug for nørder.

Samfundet i dag er præget af et utrolig højt tempo, uendelige valgmuligheder, og kravene om at præstere er tårnhøje. Det kan til tider gøre det svært at være ung. Den kulturelle frisættelse er på en måde blevet en central kilde til flere unges mistrivsel. Krogerup Højskoles forstander Rasmus Meyer har tidligere pointeret, at løsningen ikke er at indskrænke jeres frihed, men snarere, at vi skal forstå, at friheden har en pris. Den pointe vil jeg gerne understøtte. Det, at der hele tiden er et hav af valgmuligheder og et enormt højt tempo, kan være dyrt købt. Livsoplysning, fællesskab og forankring bliver derfor på mange måder afgørende elementer. Og måske faktisk mere nødvendigt end nogensinde før. Og det er her, vi voksne kommer ind i billedet. Hvis vi skal mistrivslen blandt unge til livs, skal vi voksne turde rammesætte og facilitere ungefællesskaber. Ungefællesskaber, hvor der er værdier og idéer, der ligger uden for den unge selv. Fællesskaber, hvor det, de unge er sammen om, er større end dem selv.

Fællesskab var også et nøgleord på jeres sidste skoledag.

Åh, de smukke unge mennesker
Pludselig er de stukket af
Som legesyge sommerfugle
Den allerførste sommerdag
Hva' det er, de vil med livet (Du, du, du)
Det ka' kun de selv forstå (Du, du, du)
Åh, de smukke unge mennesker
Gid de længe leve må

Sådan sang jeres lærere for jer på sidste skoledag.

Det var så fint og smukt. Og jeg så, at flere af jer blev berørte af det.

Sidste skoledag var en fantastisk fin dag her på skolen. I spiste lækker morgenmad ude i klasserne, nød at være de store der kastede karameller til de små, delte underholdning med hinanden, som I havde gjort jer umage med at lave og så var der stafet og vandleg på HAGA. Jeres lærere og jeg talte bagefter om, hvor smuk og fin en dag det havde været. Og det var jo jeres fortjeneste. I bidrog med godt humør og sammenhold. Og det afspejler også min oplevelse af jer det sidste år her på BK. Det er så opløftende og inspirerende, at se unge mennesker som jer være sammen på den måde. I tænkte ikke kun på jer selv, men I var optagede af, at det skulle blive en god og festlig dag for alle.

I har gennem jeres skoletid på BK udvist omsorg og nysgerrighed, og jeg håber, at I vil tage denne omsorg og nysgerrighed med jer ind i jeres nye fællesskaber i jeres videre skoleliv. Her vil I også kunne være med til at inspirere andre unge mennesker. Måske endda være forgangspersoner, når det kommer til inkluderende fællesskaber og positivt engagement.

Jeg vil også gerne lige benytte lejligheden til at sige tak til jer forældre. Tak, fordi vi måtte låne jeres kære børn. Tak, for at vise os tilliden. Og tak, for et godt og konstruktivt samarbejde.

Til allersidst vil jeg runde af med et citat af Glenn Bech fra bogen ’Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – manifest.’

Du behøver ikke tage hele verden ind

Du behøver ikke ignorere dit ubehag for at undgå konflikter

At leve sit liv ovre i andre mennesker stinker

Af tomhedsfølelse

Måske du har let ved at føle andre menneskers smerte

Måske andre mennesker har let ved at åbne sig for dig

Uanset har du også selv krav på at føle dig mødt, utilstrækkelig og fraværende

Også selvom du er god.

Nu er der kun at ønske jer et stort tillykke med jeres afslutning på 9. klasse og ønske jer alt det bedste fremover!