bagkost-logo-2024

UNESCO

BK som UNESCO Verdensmålsskole

Grundskolen på Bagsværd Kostskole og Gymnasium er en del af det internationale netværk for UNESCO Verdensmålsskoler.

Mere end 30 danske grundskoler og efterskoler deltager i UNESCOs verdensomspændende skolenetværk med fokus på undervisningsforløb og materialer, der sætter globalt medborgerskab på elevers og læreres dagsorden. Herudover er der en mængde ungdomsuddannelser og andre institutioner, der medvirker til inspiration for UNESCO-arbejdet på vores skole.

Bagsværd Kostskole og Gymnasium har i mere end 15 år deltaget aktivt i netværket for globalt medborgerskab, hvis formål er at styrke eleverne i, at kunne påtage sig en aktiv rolle i mødet med og løsningen af globale udfordringer samt at kunne bidrage aktivt til en mere fredelig, tolerant og inkluderende verden:

"Globalt medborgerskab indebærer en oplevelse af, at man tilhører et større samfund og en fælles menneskehed. Det lægger vægt på politisk, økonomisk, social og kulturel gensidig afhængighed mellem det lokale, det nationale og det globale".

Det er de fine ord fra UNESCO-asps hjemmeside, men hvad betyder det i hverdagen, ud over den meget flotte plade, der sidder på skolens hovedbygning?

  • Det betyder, at vores høstfest de senere år tager udgangspunkt i UNESCOs tanker.
  • Det betyder også, at vi har haft besøg fra Sydafrika, Holland og i sin tid Libanon.
  • At vi har haft elevrepræsentanter i Grækenland og elever tilknyttet UNESCOs ungeambassadører.
  • At vi har haft et billedkunstsamarbejde med Alfrink college i Holland og er på vej til samme skoles MUNA event (Modelling United Nation Alfrink), som et tilbud til vores ældste elever.
  • At vi har haft et samarbejde inden for grænserne med en UNESCO-skole fra Fyn.

Langsomt er vi ved at indpasse de fine formuleringer i vores hverdag på Bagsværd Kostskole og Gymnasium.

Se mere på: https://unesco-asp.dk/




UNESCO-samarbejde

BK er UNESCO-skole med internationalt udsyn samt medlem af WHE-netværket (Word Heritage Education) 

under paraplynetværket ASP (Associated School Project).



Skolen har bl.a. haft en temauge om Global Citizenship.

Et værksted agerede redaktion og producerede en avis om ugens forløb.