Håndtering af elevsager på bk

Bagsværd Kostskole og Gymnasium er en privat institution, der udbyder uddannelse i henhold til bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det betyder, at vi er skole for elever, der deler skolens værdigrundlag, og at samarbejdet kan ophøre, når det ikke er tilfældet:

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Ved optagelse af elever på BK[1] afholdes derfor en samtale, hvorved der sker en forventningsafstemning mellem skole og kommende elev/hjem i forhold til værdier. Når en elev er optaget, sker løbende afstemning af værdier gennem skolens vedtægter/værdigrundlag samt studie- og ordensregler for henholdsvis grundskole og gymnasium.

Nærværende beskrivelse er tiltænkt skolens aktører og for at skabe fuldstændig klarhed over de processer, der går i gang, når vi oplever uacceptabel elevadfærd og/eller brud i fht. skolens værdier. Målet er at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed for alle parter i processen.

Uhensigtsmæssig elevadfærd

Vi er hver dag skole for cirka 950 børn og unge. Mange elever lever heldigvis fuldt op til skolens forventninger til god elevadfærd, men der vil altid være nogle, der kommer på kant med vores retningslinjer af den ene eller anden grund. En skole korrigerer adfærd løbende gennem pædagogiske tilrettevisninger. Det kan fx være læreren, der instruerer i, hvordan gruppearbejdet skal forløbe (proaktivt) eller pædagogen, der bryder ind i en voldsom leg (reaktivt). Det fremgår af skolens ordensregler, at eleven forventes at følge alle de anvisninger, som enhver ansat på skolen giver.

Det kan også være en leder, der giver en pædagogisk tilrettevisning i fht. god adfærd, fx hvis en elev har forladt skolens område, uden at der er givet tilladelse til det, eller hvis en elev har anvendt et uacceptabelt sprogbrug. Udgangspunktet er, at skolen altid forsøger at løse en konflikt så tæt på som muligt, men at graden af alvorlighed også afgør, hvem der bliver aktører i en sag.

Hvis skolen modtager en henvendelse om fx mobning eller på anden vis observerer eksempler på manglende dømmekraft sker følgende:

• Indledningsvist afholdes undersøgende samtaler med de involverede parter, herunder eleven, forældre eller personale. Det sker med henblik på at udrede et hændelsesforløb, herunder parternes oplevelse af det, der er sket.
• De undersøgende samtaler kan føre til flere handlinger, fx bortfald af sag, en pædagogisk tilrettevisning, advarsel eller ultimativt til et ophør af samarbejdet. De konkrete mulige sanktioner fremgår altid af skolens studie- og ordensregler.
• Det kan vise sig nødvendigt, at skolen underretter kommunen og/eller inddrager politiet i forbindelse med undersøgelse af en sag.
• Hvis skolen agter at drage en konklusion, fx påtænker at give en advarsel, foretages altid en partshøring af den berørte part. Skolen oplister sagen, som den ser ud fra dennes synspunkt, og den anden part får lejlighed til at udtale sig, inden der sker afgørelse. I mange situationer vil partshøringen ske mundtligt og via en samtale, men skolen kan også vælge at køre partshøringen skriftligt med 14 dages frist for udtalelse for at sikre, at der er rig lejlighed til at udtale sig.

Træffer skolen afgørelse om en sanktion, er denne endelig. Det vil sige, at afgørelsen ikke kan indklages til rektor, bestyrelse eller andre. Det er altid muligt at klage over manglende inddragelse i processen (retslige forhold). Klage sker i disse tilfælde til rektor, og hvis rektor har ført sagen til bestyrelsen.

En afgørelse skal altid være proportionel, det vil sige, at der skal være sammenhæng mellem handling og konsekvens. Samtidigt kan gentagne brud på studie- eller ordensregler øge behovet for skrapere sanktioner alene af den grund.

Skolen skal ikke føre bevis for en påstand. Skolen er en pædagogisk institution og ikke en juridisk. Skolen skal gennem sine sanktioner medvirke til, at der kan skabes et trygt lærings- og skolemiljø for alle, hvorfor én parts oplevelse kan tillægges en sådan værdi, at det kan retfærdiggøre en sanktion i sig selv.

Skolen har journaliseringspligt, hvorfor skolen gemmer notater og lignende fra afholdte møder, mens skolen som privat institution ikke er underlagt regler om aktindsigt.

Rollefordeling

• Læreren er tydelig klasserumsleder og løser en lang række af dagligdagens problemer. Læreren sparrer om opgaven med klasseteamet og med afdelingsledelsen, hvis der er behov for det. Forældre inddrages efter behov.
• Lederen (på lavest muligt niveau) involveres altid, når der sker konkrete og alvorlige brud på skolens studie- og ordensregler. Afhængig af udviklingen af sagen inddrages ledelse på højere niveauer også. Ledere på BK sparrer altid om håndtering af elevsager.
• Rektor er altid øverste instans og således også den, der kan klages til over retslige forhold og den, der inddrages, hvis sager går i hårdknude.
• Bestyrelsen orienteres løbende på overordnet niveau, og der drøftes med jævne mellemrum principper for elevsagshåndtering mellem ledelse og bestyrelse.

Tavshedspligt

Alle involverede parter på skolen er underlagt regler om tavshedspligt. Det betyder, at skolen ikke offentligt kan eller vil udtale sig om konkrete eller igangværende sager. Hvis det er muligt, orienteres forældre, andre elever og ansatte om sagernes udfald, men der vil være mange tilfælde, hvor det ikke er muligt.

Inhabilitet

Hvis ansatte har personlig interesse eller relationer til en elev, som skolen påtænker at sanktionere, bestemmer rektor, hvem der håndterer sagen. Er rektor inhabil bestemmer bestyrelsen, hvem der håndterer sagen.

Pædagogisk grundlag

Barnets trivsel eller mistrivsel er situationel og skabes i en bestemt kontekst – problemet bor således sjældent hos barnet (alene). Problemet er derfor ikke nødvendigvis løst, selvom vi ekskluderer et enkelt barn/en enkelt ung. Derfor suppleres skolens principper for studie- og ordensregler med et fokus på forebyggende strategier. Det kan fx være:

• Et styrket fokus på klasserumsledelse, klasselærerfunktionen og lærerrollen i det hele taget
• Fælles politikker, fx i forhold til skærme, så læreren ikke står alene
• Tæt samarbejde mellem skole og hjem.
• Tæt samarbejde med skolens elevråd.

Ovenstående principper er senest drøftet mellem bestyrelse og ledelse foråret 2024.

[1] Bortset fra gymnasieelever hvor der gælder andre regler i henhold til BKT samt begynderklasser