bagkost-logo-2024
Overskrift:

Globalerne til Model UN i Torun i Polen

Billede:
Polen billede
Dato:
11-11-2019
Kort tekst:
Læs om Globalerne der igen i år har deltaget i Model UN i Torun i Polen, arrangeret af vores polske venskabsskole
Tekst:

I september besøgte vi Toruń, en hyggelig by i Polen, kendt for astronomen Nicolas Kopernicus og små lækre honningkager.

 

Vores mission: at repræsentere forskellige lande og deres holdninger (uanset hvor radikale) i små komiteer eller råd - ligesom et mini FN. Med andre ord et ModelUN. Vi sad alle seks i hver vores komité med forskellige lande, og havde forberedt os hjemmefra på at skulle debattere forskellige emner.

I løbet af ugen repræsenterede jeg Yemen i UNICEF. Det var rigtig sjovt at debattere med de andre delegerede, nogle som havde prøvet det op til flere gange. Lande som USA, Canada og Venezuela kom flere gange op at toppes og USA skældte alle ud for at vedtage et forslag om at afgrænse det sydlige USA og sende alle syge børn dertil - så kunne Trump også få sin mur, altså en win-win situation. Selv Somalia deltog og foreslog at man også sendte homoseksuelle til denne lejr. Det var nogle sjove dage med både seriøse og sjove øjeblikke. Man mødte masser af nye mennesker, man ellers aldrig ville have mødt.

Ida Koefoed Nielsen


 

At være afsted på ToMUN som førstegangsdeltager var en rigtig god oplevelse, og en mulighed som jeg bestemt ikke fortryder, at have sagt ja til. Selve konferencen var rigtig spændende, og det var enormt interessant at sidde så fint påklædt og i et meget seriøst forum diskutere presserende politiske problemer og lære de forskellige instanser i FN at kende. Indkvarteringen hos polske værtsfamilier var noget jeg aldrig ville glemme, det var rigtig interessant at lære den polske kultur at kende, hvad enten det gjaldt maden eller opførsel. Takket være de gode chair’s i de forskellige komiteer, arrangørerne bag ToMUN og vores søde værter, er jeg sikker på, at de fleste af os vil overveje at tage afsted næste år.

Julies Zacho Thorball


 


 

Galleri: