bagkost-logo-2024
Overskrift:

Vandkrise afbryder caféaften

Billede:
Cafeaften
Dato:
11-12-2019
Kort tekst:
Pebernødderne blev hurtigt spist, populære julesange blev spillet og alle gik i gang med at klippe og klistre. Men klokken 19:58 blev musikken stoppet, og uventet stillede Leif sig op for at give en vigtig besked.
Tekst:

Af Simone Holmberg og Charlotte Pedersen, 1.Global


Efter skole, torsdag den 14 november, var der Klippe-Klistre-Cafeaften for 7. klasse, som havde mødepligt og for 8. klasserne, som kom frivilligt. Klokken 19 blev eleverne lukket ind i Tokanten, hvor bordene stod klar med pebernødder og brunkager. Der blev kort sagt velkommen, før alle satte sig i sofaer og rundt omkring bordene.


Lidt efter eleverne havde hygge snakket, gik de op og hentede farvet papir, sakse, lim og tuscher, og begyndte at lave julepynt. Flere jule-snacks blev tilbudt, og alle kunne gå ombord i en masse sodavand. Der blev lavet julehjerter, kræmmerhuse, julestjerner og en meget lang og farverig guirlande.


Kunne ikke komme på toilettet

Klokken 19:58 blev musikken afbrudt, så folk gik lidt i stå og kiggede undrende rundt. Uventet stillede Leif sig op og fortalte, at der ikke var vand i hele Bagsværd. Det vil sige, at der ikke ville være vand at drikke, men vigtigst af alt: Ingen ville kunne gå på toilettet! Klokken blev 20, da Leif bad alle om at ringe eller skrive til deres forældre. Han sagde derefter tak og farvel. 


Der blev gjort, som der blev sagt, telefonerne blev hurtigt fundet frem og alle bad deres forældre om at hente dem med det samme. Inden længe var Tokanten tom, og Cafeaften var dermed slut alt for tidligt.


Cafeaftenen var arrangeret af elevrådet. Desværre gik det ikke helt som planlagt. Alt i alt var det en hyggelig, men kort Cafeaften, med god julestemning og julelækkerier.

Galleri: