bagkost-logo-2024
Overskrift:

Signe Høeg modtager Ud i Livets Ildsjælepris

Billede:
IMG_0109
Dato:
03-05-2022
Kort tekst:
Stort og velfortjent tillykke til Signe med anerkendelsen
Tekst:

Tirsdag den 3. maj modtog Signe Høeg Ud i Livets Ildsjælepris. Ud i Livet, som er et rådgivningscenter for unge med autisme-diagnoser, Aspergers Syndrom og AD(H)D, uddeler årligt prisen til en af deres samarbejdspartnere, der gør en ekstra indsats for de unge.


Ud i Livets leder Linda Lous-Willerup overraskede Signe med prisen i overværelse af konstitueret rektor Charlotte Moltke og konsulent Iben Bøgeholm Folkmann, som har indstillet Signe til prisen. Iben begrundede sin indstilling med følgende ord:


"Jeg har indstillet Signe som ildsjæl.

Dette med begrundelse i et særligt engagement for at hjælpe de udfordrede elever på en god måde. Signe og jeg har et super fint samarbejde, hvor de forskellige elever støttes op ved behov i hverdagen på flere planer.


Signe er observant på elevernes trivsel og spotter dem, der har brug for ekstra støtte og hjælp. Signe går gerne en ekstra mil for at række ud, informere eller sætte særlige tiltag i værk for at støtte vores unge studerende med udfordringer.


Signe er meget vellidt af eleverne og de føler sig trygge i kontakt og hjælp fra hende. Det styrker vores fælles arbejde for at de unge trives bedst muligt på skolen. Signe er altid kontaktbar og klar til at finde de bedst mulige løsninger.


Derfor skal Signe have Ud i Livets Ildsjælepris 2022."


Stort tillykke til Signe.


Læs mere om Ud i Livet her https://www.udilivet.com/





Galleri:
IMG_0109IMG_0110IMG_0104IMG_0114IMG_0097IMG_0103