icon-menu
Menu
icon-user.png
Overskrift:

Stort tillykke til OL-vinder Tobias, 5. BT

Billede:
bio ol 2
Dato:
05-05-2020
Kort tekst:
Tobias 5. BT vinder Biologiolympiaden 2020 (foto: Dansk Biologiolympiade)
Tekst:
I november sidste år kvalificerede Tobias Spliid Hansen sig som en af de 30 ud af 2200 deltagere til Biologiolympiadens semifinale på Århus Universitet. 14 gik videre til online-finalen i april, hvor Tobias endte helt i top som en af de fire vindere!


Trods ærgelsen over at finalen måtte afholdes online, glæder Tobias sig over at have været med: ”Det har været en stor fornøjelse at deltage i den danske biologiolympiade for alle de faglige årsager; motivationen til at lære, som kommer af at deltage i en konkurrence, og midlerne til at lære i form af de mest engagerede forskere og undervisere inden for hele biologiens brede verden; men mindst lige så meget for det unikke sociale sammenhold, som kommer af at dele en brændende interesse for et emne." ­


Stort tillykke til Tobias!


De fire vindere af den danske Biologiolympiade skulle have repræsenteret Danmark ved den internationale Biologiolympiade i Nagasaki, Japan i juli måned. I stedet afholdes en virtuel "IBO Challenge" i august måned.

Læs mere om finalen og vinderne i Biologiolympiadens pressemeddelelse her https://biologiolympiade.dk/file.php?id=9b7b4dadd3f0d00253476b587a941b3d&s=119680



Galleri: