icon-menu
Menu
icon-user.png

Undervisningsevaluering

Enkeltfagligt
Alle lærere skal evaluere undervisningen løbende både med og uden elevinddragelse.

 

Lærerne skal her være opmærksomme på, hvad de vil evaluere: Fx kan der være fokus på trivslen i undervisningen, klasserumskultur, elevernes tilegnelse af det faglige stof, undervisningens rammer eller andet, som læreren skønner er hensigtsmæssigt på det pågældende tidspunkt.

 

Lærerne samler op på evalueringen og drøfter resultatet med klassen/holdet. Som minimum bør der for hver evaluering samles op på, hvad der fungerer godt, og hvad der kunne forbedres. Lærerne opfordres til at bruge relevante evalueringer aktivt i den videre undervisning og i et medarbejderudviklingsøjemed.

 

Det kan være fordelagtigt at dele undervisningsevalueringer med klassens team med henblik på klassens/holdets trivsel.

 

Tværfagligt
Tværfaglig undervisning evalueres særskilt. Det gælder fx følgende typer samarbejde: AP, NV, DHO, SRO, SRP, tværfaglige projekter i studieretningsforløbet og andet tværfagligt samarbejde af større omfang. 

 

Evalueringerne udformes og gennemføres af de tilknyttede lærere. Evalueringerne bør forholde sig til graden af opfyldelse af de faglige mål for hhv. det aktuelle projekt og kompetenceplanen. Evalueringerne kan derudover fx forholde sig til progression, indhold, arbejdsformer, struktur for samarbejdet eller andre relevante fokuspunkter.

 

Hver evaluering bruges aktivt i planlægningen af det videre tværfaglige arbejde. Ansvarshavende lærere videregiver erfaringer i relevant form. Ledelsen understøtter muligheder for videregivelse af evalueringer.

 

Lærere og ledelse har særligt fokus på studieplanen for SRP. 

 

Ved slutningen af hvert skoleår aftaler lærere og ledelse grundstrukturen for fordelingen af arbejdet hen mod SRP’en.


 

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.