bagkost-logo-2024

Konkurrencer

konkurrencer

bio ol

Biologiolympiaden 

Brænder du for biologi eller bioteknologi, og synes du, det er sjovt at deltage i konkurrencer og se, hvordan du klarer dig mod andre elever på skolen, i Danmark ja evt. i hele verden, så er Biologiolympiaden lige noget for dig. Biologiolympiaden er en national konkurrence, hvor man i løbet af halvanden time skal svare på en række multiple choice spørgsmål om biologi. Klarer man sig godt, kan man gå videre til både den nationale finale samt den internationale Biologiolympiade, der bliver afholdt forskellige steder i Europa.

Læs mere her: http://www.biologiolympiade.dk

  • Hvem kan deltage: 1. g, 2. g og 3. g elever med Biologi på B/A niveau og Biotek A elever.
  • Hvordan deltager jeg: Tal med din biologi- eller bioteklærer eller giv direkte besked på Lectio til MF.
  • Indledende runde på skolen: Datoer meldes ud på Lectio.
  • Point til 130 timers puljen: 3 point for deltagelse, yderligere 7 point hvis man går i semifinale/finale.


dansk datalogi dyst

Dansk Datalogi Dyst

Hvis du interesserer dig for matematik og programmering og kan lide udfordrende og lærerige opgaver, så er Dansk Datalogi-Dyst noget for dig. Du behøver ikke være en haj til at programmere, da mange opgaver bygger på din evne til at tænke logisk, men i de senere runder er en vis erfaring en fordel.

Læs mere på https://danskdatalogidyst.dk

  • Hvem kan deltage: Alle fra 1. - 3. g.
  • Hvornår: Typisk oktober - december, se hjemmeside.
  • Hvordan: Henvendelse til HG på Lectio.
  • Point til 130 timers puljen: 3 point, ved videre deltagelse i senere runder 10 point.

 

fysik ol

Fysikolympiaden

Bliver du høj af kvantefysik og Maxwells ligninger, og synes du, det kunne være sjovt at konkurrere mod andre både på skolen, i Danmark og evt. i verden, ja så er fysikolympiaden lige noget for dig. Indledende runde er en 3 timers opgave, hvor du løser en række fysikopgaver, og hvis det går godt, er der både mulighed for at komme med til den danske finale - og hvis du er rigtig god den internationale fysikolympiade, som i 2019 blev afholdt i Tel Aviv, Israel.

Læs mere her: https://www.ipho2013.dk/fysikolympiade/

  • Hvem kan deltage: 1. g, 2. g og 3. g elever der brænder for fysik.
  • Hvordan deltager jeg: Skriv til MF på Lectio.
  • Ansøgningsfrist: Meldes ud via Lectio ligesom datoer for den indledende runde, som afholdes på skolen.
  • Point til 130 timers puljen: 3 point for deltagelse, 7 point ekstra, hvis man går i semifinale/finale.


 kemi ol

Kemiolympiaden

Elsker du eksplosioner og farverige reaktioner, og bruger du databogen som hovedpude, så er kemiolympiaden lige noget for dig. Her får du mulighed for at konkurrere med elever fra skolen, fra hele landet og hvis du er rigtig god også i den nordiske kemiolympiade, der afholdes i et af de nordiske lande eller den internationale kemiolympiade, der foregår et sted i Europa.

Læs mere på: https://www.kemiolympiade.dk/

  • Hvem kan deltage: Alle elever, der brænder for kemi
  • Hvordan deltager jeg: Send besked til MF besked på Lectio. 
  • Hvornår: Efterår (to timer, præcist tidspunkt fastlægges senere). Hold øje med Lectio, hvor det nøjagtige tidspunkt meldes ud.
  • Point til 130 timers puljen: 3 point for deltagelse, 7 point hvis man går i semifinale/finale.


 dm i science

DM i Science 

Er du vild med naturvidenskab og eksperimenter, er du glad for at arbejde i teams og holder du af en god konkurrence, så er DM i Science lige noget for dig. Her konkurrerer 3-personers grupper fra forskellige gymnasier i hele landet mod hinanden i både biologi-, kemi- og fysikviden og eksperimentelle færdigheder. Og hvis I er rigtig gode, så er der mulighed for at komme med til den internationale science olympiade, der afholdes forskellige steder i Europa.

Læs mere: http://www.emu.dk/modul/science-ol-euso

  • Hvem kan deltage: Typisk 1. g elever – du må ikke være fyldt 17 år året før den aktuelle konkurrence, skæringsdatoen er den 31. december. 
  • Hvordan deltager du: Find 2 andre af dine klassekammerater eller venner på BK, og skriv på Lectio til MF, at I gerne vil deltage i DM i Science.
  • Hvornår: Indledende runde på BK afholdes i slutningen af november.
  • Point til 130 timers puljen: 5 point for deltagelse i indledende runde, 5 point for videre deltagelse.


 georg mohr

Georg Mohr

Georg Mohr matematikkonkurrencen er for dig, der elsker matematiske udfordringer og at udfordre dig selv. I den indledende runde regner man 20 opgaver på 90 min, og er man dygtig nok, kan man komme videre til 2. runde og evt. finalerunden med de 20 dygtigste elever fra Danmark. Her har man muligheden for at komme til den internationale matematikolympiade.

Læs mere: http://www.georgmohr.dk

  • Hvem kan deltage: Alle elever, der går i gymnasiet.
  • Hvornår: 1. runde afholdes på skolen - tid og sted bliver oplyst på Lectio.
  • Hvordan kan jeg deltage: Skriv til Dorte (DR) på Lectio, at du gerne vil deltage. Tid og sted bliver oplyst på Lectio.
  • Point til 130 timers puljen: 5 point for deltagelse, 5 point for semifinale-/finaledeltagelse.


 

juvenes translatores

Juvenes Translatores

Habla deutsch perfeito, n’est pas? Hvis du elsker sprog og bare styrer for vildt, når det kommer til at oversætte fra et sprog til et andet, og har du lyst til at måle dig mod andre unge i Europa, ja så er Juvenes Translatores lige noget for dig. I denne konkurrence gælder det om at være bedst til at oversætte, så meningen med det man oversætter, står så klart som muligt.

Læs mere: https://ec.europa.eu/info/education/juvenes-translatores_da

  • Hvem kan deltage: Udvalgte elever, der er dygtige til sprog og er født i et bestemt år.
  • Hvornår: Tilmelding i begyndelsen af oktober, præcis dato kommer på Lectio.
  • Hvordan kommer jeg med: Spørg din sproglærer i 2. fremmedsprog, om hun/han mener, det er noget for dig. Hvis ja, så skriv til Julie (JU) på Lectio.
  • Egenbetaling: Ingen.
  • Point til 130 timers puljen: 5 point for deltagelse, 5 point for videre deltagelse.

 

 unge forskere

Unge Forskere  

Er du fyldt med gode idéer, og har du lyst til at fordybe dig i spændende emner, komme med kreative løsningsforslag til aktuelle problemer, så er Unge Forskere lige noget for dig. Unge Forskere er Danmarks største talentkonkurrence inden for naturvidenskab, og der konkurreres i 3 kategorier: Technology, Life Science og Physical Science. Du indsender dit projekt – der f.eks. kan være baseret på din SRP – til bedømmelse, og er det godt nok, kan du både komme med til den store nationale finale i Forum, vinde flotte præmier og evt. komme afsted til store internationale konkurrencer i udlandet.

Læs mere: http://ungeforskere.dk/ungdomsuddannelser/senior

  • Hvem kan deltage: Alle 1. g, 2. g og 3. g elever, der brænder for naturvidenskab. Man kan deltage alene eller i grupper op til 3 elever.
  • Hvornår: Deadline for indsendelse af projekter meldes ud af Mårten (MF).
  • Hvordan: Skriv til Mårten (MF) på Lectio, helst så tidligt på året som muligt, så bliver du hjulpet til idégenerering og får hjælp  med evt. forsøg. 
  • Point til 130 timers puljen: 10 point for deltagelse.