bagkost-logo-2024
Overskrift:

Orienteringsaftener trak fulde huse

Billede:
Orienteringsaften
Dato:
10-02-2020
Kort tekst:
Der var fulde huse, da der i slutningen af januar blev holdt orienteringsaftener for kommende elever i 7.klasse, 5-årige forløb, 0.G og gymnasiet. Vores reportere var med til en af dem.
Tekst:

Af Victoria Mai Gregaard Handberg og Katrine Thyssen, 1.Global


“Velkommen til Bagsværd Kostskole og Gymnasium - velkommen til de kommende 7. klasser,” byder viceinspektør, Leif Rasmussen, velkommen til orienteringsaften den 22/1-2020.


Roen spreder sig hurtigt hos de mange mennesker, som spændte sidder og lytter til ham. Leif byder rektor, Jimmi Burnett velkommen. Han starter ud med at fortælle lidt om skolens historie. Derefter fortæller han, hvad det indebærer at gå i 7. klasse på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, og hvad der bliver forventet af en, når man er startet som elev. 


Strikse lærere og gode indtryk

Anna og Valdemar, som går i 7.klasse på BK, bliver budt op på scenen. De fortæller glade om deres start på skolen, hvor de startede i 2019. “Det bedste ved skolen er det høje niveau og vennerne,” fortæller både Anna og Valdemar. “Jeg tænker, at der måske er et lidt højere niveau end i min gamle klasse, og at ja, at det er lidt mere organiseret i forhold til min gamle skole,” udtaler en af de besøgende, Evaline, da hun bliver spurgt om hvad hun forventer af at skulle starte på BK efter sommerferien. 


Leif og Jimmi fortæller i længere tid om, hvordan skoleskemaet fungerer, og hen mod slutningen får publikum lov til at stille alle de spørgsmål, de har til Anna og Valdemar.


“Er der arbejdsro i timerne?” lyder det fra en interesseret mor, og Anna svarer: “Ja det er der - det er lærerne meget strikse med” med et smil på læben. Alt i alt var det nogle glade børn og forældre, der gik hjem. “Jeg synes, det var fedt at vide, hvad der kommer til at ske herude,” fortæller Storm. Han overvejer at søge ind på BK. “Jeg fik et rigtig godt indtryk!"


Galleri: