bagkost-logo-2024
Overskrift:

Tre glade forskerspirer

Billede:
forskerspirer1
Dato:
29-10-2020
Kort tekst:
Sådan ser tre glade piger ud, når de netop har afleveret deres forskerspireprojekter og fejrer det med cider og snacks i spisepausen sammen med skolens talentvejledere.
Tekst:

Nicoline Borch Jæger, Marie Lundager Sørensen og Julie Zacho Thorball har hver især knoklet med at udtænke et forskningsprojekt, få kontakter i de relevante forskningsmiljøer, tilegnet sig viden om deres meget forskellige emner og skrevet en synopsis, der beskriver deres tanker og ideer. Alt sammen mens de også har passet deres sædvanlige skolegang.


Og hvad får man så ud af at være med i sådan et projekt?

Marie: Jeg har fået appetit på, hvad jeg skal læse senere, og så har jeg opdaget, at jeg lærer virkelig meget af projektorienteret undervisning. Af at få lov at gå i dybden med et emne på en anden måde, end man kan normalt i skolens hverdag.


Julie: Jeg har lært meget af den kreative proces, som jeg har været i gang med. Jeg føler, at jeg har fået lov at lære noget, man rent faktisk får brug for, fx at lære at begå sig i et forskningsmiljø.


Nicoline: Jeg synes også, det er fedt at have fået så mange kontakter i forskningsmiljøet. Og det har givet noget selvsikkerhed at være med i projektet– man kan godt arbejde alene. Og så har jeg i den grad lært, hvordan man skal læse forskningsartikler! Det er en ret god øvelse at have fået, inden man skal læse videre på universitetet.


Pigerne kan med rette være stolte af deres projekter, selvom det også kan være ret svært at afslutte et så stort arbejde.

Marie: Det er nærmest ens lille baby, som man sender ud i verden.

Julie har skrevet om kønskvotering i dansk erhvervsliv.

Marie har skrevet et projekt om påvirkning af beslutningsprocesser gennem teknikker fra neuromarketing, så unge kvinder vælger at købe mere genbrugstøj.

Nicoline har undersøgt forskellen mellem raske celler og lymfekræftcellers methyleringer, og hvilken betydning det har for blandt andet genet Bcl2.


Du kan læse mere om projekt forskerspire her: https://forskerspirer.ku.dk/ Her vil du også snart kunne læse pigernes synopser

Galleri: